Nyheder fra Skeifa

Undervisning og fællestur for juniorer, punktamót og skærtorsdagstur

Vi håber du nyder foråret og de længere dage til aktiviteter udenfor.


Juniorundervisning – 6 tirsdage i foråret

Så er det første forårs undervisningsforløb for juniorer ved at være på plads. Vi har valgt at dele det op i på flere adresser, dette finder sted på Limkilde 15, 5462 Morud ved familien Vestergård.
Datoerne bliver 18. april, 2., 9. , 16., 23., og 30. maj i tidsrummet kl. 16-19
Prisen er 500 kr for 6 gange, og man melder sig til samme tid alle gangene. Man rider 3-4 stykker af gangen en time, så alle kan nå at varme stille og roligt op, og få noget ud af undervisningen som har fokus på grundridning.
Dette forløb er Ann Katrine og Emilie undervisere på.

Tilmeldingen åbner snart på sporti, se under datoen 18. april 2017.
Max. 12 deltagere

Sidste tilmeldingsfrist bliver 11. april, ungryttere kan tilmelde sig fra 7. april, hvis der er ledige pladser

Med Venlig hilsen
Juniorudvalget.


Junior fællestur i Langesøskoven!

Søndag d. 23/4-17 kl. 14.00 mødes vi til fællestur i langesøskoven. Mødested Limkilde 15, 5462 Morud ved Jørn og Ann Marie Vestergård.
Så pak hesten og det gode humør, der skal rides, hygges, grines og snakkes. Din mor eller far er også velkommen til at ride med. Alle skal kunne deltage, så du kan ride selv, have en trækker med eller ride som som håndhest. Vi rider ud sammen og deler os hvis der er behov for et hurtigt og et langsomt hold. Så mødes vi igen ved Langesø Vaffelhus hvor vi varmt kan anbefale at have penge med til en is. Efter pausen rider vi i samlet flok tilbage til Limkilde 15, 5462 Morud ved Jørn og Ann Marie.
Det er gratis at deltage, der skal dog indløses ridekort (100kr pr. navngiven rytter medmindre man har ridekort). Skeifa giver tilskud til en del af ridekortet for juniorerne. Voksne der rider med, skal selvfølgelig også have ridekort og det er 100% egenbetaling for andre ryttere.
Jeg vil gerne købe ridekort såfremt der er tilmeldt og betalt senest d. 20. april 2017 via mobilepay tlf nr. 25111221.

Venlig hilsen Ann Marie S. Vestergård og resten juniorudvalget


Juniorer skal holde øje med Facebook

Kig under gruppen Skeifa Juniorerne ang. ture og undervisning mv.


Ridetur fra Orelundbanen Skærtorsdag den 13. april

Den årlige Skærtorsdagstur starter fra P-pladsen ved Orelundbanen. Vi er rideklar ca kl 10, rider 3 kvarter og holder pause med forfriskninger. Derefter rider vi igen ca 3 kvarter. Alt foregår i et friskt men kontolleret tempo. Der er ingen tilmelding og det koster kun 20 kr. Der er lidt forfriskninger før turen og i pausen. Efter turen kan man spise sin medbragte mad ved bordene på banen. Turen er kun for islandske heste og et evt overskud tilfalder Skeifa. Husk ridehjelm!!

Tilmelding er ikke nødvendig- bare mød op og vær klar til at ride kl.10

Venlig hilsen Jens Syrach, tlf 2176 7690


Punktamót 2017

Tilmeldingerne er åbnet på sporti.dk

Igen i år planlægger vi 3 Punktamot på Davindebanen.
• Søndag den 21. maj – tilmeldingsfrist 14. maj
• Lørdag den 1. juli – tilmeldingsfrist 17. juni
• Lørdag den 23. september – tilmeldingsfrist 9. september


Arbejdsdage på Orelundbanen

Fredag d. 28. april fra kl. 15 til – lørdag den d. 29. april kl. 18

Du kan ikke ride på banen dette tidsrum, men reserver tid i din kalender, så du kan hjælpe med baneudvalget med diverse praktiske opgaver som bruger af banen. Mere følger senere.


Tölt on the beach

Lokalklubben Stella arrangerer sammen med Kommandørgården et Just for Fun stævne på Rømø Sønderstrand.
Alle er velkomne og tag gerne familien med. Vi har planlagt en hel weekend og I vælger selv, hvad I vil deltage I.
Ser mere på www.sporti.dk , toelteonthebeach.simplesite.com eller på facebook.


Udover dette er der gang i undervisningen på vores baner, se mere i kalenderen på hjemmesiden, som vi pt. opdaterer ca. 1 gang om ugen.

Venlige hilsner fra Skeifas bestyrelse

Leave Comment