Referat, Skeifa generalforsamling 23. februar 2021
Tillæg til referat generalforsamling – valgperiode for bestyrelsesmedlemmer
Beretning 2020 – Da generalforsamlingen foregår online, beder vi alle læse bestyrelsens beretning for 2020 inden mødet.
Foreningens navn er Fyns Islandshesteklub Skeifa, hjemmehørende på Fyn og øerne. Foreningen består af
en hovedforening og et antal lokalforeninger med hjemsted i de respektive fynske kommuner. Foreningen
er medlem af Dansk Islandshesteforening.
Foreningens formål er at lave aktiviteter for brugere af den renavlede islandske hest og udbrede
kendskabet hertil, samt at virke for dennes korrekte anvendelse. Foreningens virksomhed er almennyttig og
tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde efter folkeoplysningsloven.
Foreningens drift finansieres ved medlemskontingent og overskud på stævner og andre aktiviteter.
Kontingent for medlemmerne fastsættes af generalforsamlingen. Lokalforeninger betaler samme
kontingent pr. medlem som direkte medlemmer.
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
Bestyrelsen udarbejder hvert år et budget til godkendelse på generalforsamlingen.
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Årsregnskabet skal opgøres, således som god regnskabsskik tilsiger og i overensstemmelse med de i
lovgivningen til enhver tid gældende krav.
Regnskabet revideres af en af generalforsamlingen valgt revisor. Den valgte revisor må ikke være i familie
med eller samboende med nogle af bestyrelsesmedlemmerne.
Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende regnskabsinstruks for
foreninger, der modtager tilskud.
Foreningen tegnes af formand og kasserer, når der skal indgås kontrakter, aftaler eller skiftes pengeinstitut
mv. Ved en af disses forfald indtræder næstformanden. Foreningen tegnes af kassereren i forhold til ind-og
udbetalinger, oprettelse af eventuelle underkonti i klubbens bank samt til at administrere klubbens
betalingskort eller andre betalingsordninger.
Vedtægtsændringer skal godkendes af generalforsamlingen med 2/3 af de afgivne stemmer.
Vedtægtsændringer skal endvidere indsendes evt. tilskudsgivende kommuner for at sikre, at de til
stadighed opfylder lovens krav.
Beslutning om foreningens ophør skal ske hvis 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer
tilkendegiver det på en generalforsamling. Såfremt der ikke er nok fremmødte medlemmer på
generalforsamlingen, indkaldes der til ekstraordinær generalforsamling, hvor det kan vedtages ved simpelt
stemmeflertal.