Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kursus i medicinhåndtering

3. april 2022 @ 8:00 - 17:00

Dyrlæge Lise Grønbæk fra Ringe Dyrehospital, Stordyrspraksis afholder 2 kurser i håndtering af medicinhåndtering.

Hvis du har en hest, der ikke er taget ud af konsum, kan det være en stor fordel for dig at have et medicinhåndteringskursus. Med dette i bagagen må du nemlig få udleveret medicin til efterbehandling af din hest, så du selv kan fx efterbehandle med antibiotika/smertestillende, hvis uheldet skulle være ude. Yderligere må du også få udleveret ormekur, hvis gødningsprøver viser, at din hest har brug for behandling. Med et medicinhåndteringskursus må du behandle egen hest.

Tidligere har hesteejere efter eget ønske kunnet melde heste ud af konsum. Dette er ikke tilfældet efter januar 2022, derfor bliver det endnu mere relevant med et medicinhåndteringskursus.

Kurset vil bestå af en teoretisk del og praktiske øvelser. Vi slutter af med en lille eksamen og udlevering af kursusbevis. Du skal være over 15 år for at deltage.

Du kan forvente at få en grundig introduktion til regelsættet bag medicinkurset samt gode øvelser med henblik på at give din hest medicin, både i munden samt som injektion.

Detaljer

Dato:
3. april 2022
Tidspunkt:
8:00 - 17:00

Arrangør

bestyrelsen