Annette og Villy Knudsen udnævnes til æresmedlemmer af Skeifa.

Annette og Villy har været medlemmer af Skeifa i mange år, og de blev straks en del af “Tordenskjoldssoldater” og er kendt for at være både her og der. 

Mange har haft en finger med i skabelsen af Davindebanen for over 20 år siden – selvfølgelig også Annette og Villy. Der er brugt mange timer på etableringen af banen og anlægget, og efterfølgende har Villy været en drivkraft for at vedligeholde og udvikle området. Villy har været taget ansvar, været kontaktperson, drivkraft for oprydning og vedligehold, kørt mange timer i traktor, og været med til at skabe en fantastisk bane til glæde og gavn for medlemmerne, og han er forsat en del af baneudvalget – og det fortsætter ham med.

Annette har hertil bidraget til, at der hvert år er gennemført et FM i klubben og hun har brugt mange timer i sekretariatet gennem et par årstider. Ingen er i tvivl om at der især blev brugt mange timer dengang alt foregik med fysisk post og tilmelding fra en side i vores blad SkeifaNyt – og sikret at der blev kradset penge ind. At få et FM til at glide er en stor opgave, som bare har været en af vores hjørnestene i klubben: Vi har altid kunne regne med FM og Annette.

I mange stod de i spidsen for stutteriturerne, som bragt fynboerne rundt til spændende stutterier, hvor der blev avlet seriøst. 

Hertil har de begge to bidraget til Dansk Islandshesteforening, hvor Annette i mange år var DIs Worldfengur-repræsentation, samt mange årig sekretær til kåring, hvor Villy sikrede at banen var i orden og en masse forefaldende arbejde. Hertil kan lægges mange stævner – både store og små samt dyrskuer. 

Kære Annette og Villy: Som tak for jeres utrættelige indsats, og for at tage ansvar til glæde for rigtig mange medlemmer, udnævnes I hermed til æresmedlemmer af Skeifa. Stort tillykke og tusind tak for alt det I har givet til klubben og fortsat giver.

Bestyrelsen 27. februar 2024