Skeifa udbyder 2 foredrag med CHC Master Class i efteråret.
Det første, som afholdes d. 11 oktober, kommer til at omhandle gangartsforståelse.
Her en kort beskrivelse af foredraget: Gangartsforståelse….
For at forstå vores islandske hest og hvordan den skal trænes, er vi nødt til at forstå dens gangartsmønster. Vi vil til dette foredrag, gennem teoretisk gennemgang, illustrere hvorledes de forskellige gangarter og gangartsmønstre hænger sammen. Herudover vil vi sætte fokus på, hvordan vi opnår bedst mulig balance og taktrene gangarter.
Målet er at den enkelte opnår en forståelse af, hvordan hestens gangartsmønster skal danne grundlag for træningen og dermed får en større viden, sådan at rytteren kan optimere den daglige træning.
Tilmelding via Sporti, som åbner d. 19. sept. til og med d. 6. oktober
Andet foredrag, som omhandler, Gangartstræning og fremvisning er d. 9 november, og kommer snart på Sporti.
Vi ses til nogle spændende og ikke mindst, lærerige foredrag 🙂
Hilsen
bestyrelsen